Wegenersminde er et fantastisk naturområde som afgrænses af en fredet Rønne allé mod nord hvor størstedelen af 2-plan boligerne placeres op imod, med smuk udsigt over de åbne marker og Holbæk Fjord. Boligerne er en del af et større projektbyggeri ved Wegeners Have, beliggende i Holbæk Øst og vil blive opført i 2020. Husenes 2-plan har givet mulighed for at skabe lukkede gårdhaver og tagterrasse til alle boliger så naturen kan nydes fra  nye højder.

2-plans husene opføres som rækkehuse i klynger af 4-5 med et boligareal på 147 m² og er opdelt i to typer boliger. Hver enkelt bolig forskydes i rækken og underordnet sig det kuperede terræn.

Type 1 består i stueplan af et stort opholdsrum med stue og køkken i åben forbindelse, samt bad og bryggers. På 1. salen findes der tre værelser, et åben stuemiljø samt badeværelse. Type 2 er den omvendte model hvor du i stueplan har værelser og bryggers/bad og der på førstesalen er en stor åben stue og køkken alrum, med den smukke udsigt over det naturskønne område.

Facaderne beklædes med naturskiffer med felter i sort træ. Altaner fremstår i glas for at bedst muligt udsyn. I husenes arkitektur er der lagt vægt på at skabe et helt uhindret udsigt til områdets naturområder med søer via vinduespartier i storformat både i stueplan og på førstesalen, såvel som alle værelser har egen dør til enten have eller altan/terrasse.

Type : Nybyggeri | Boliger
Rolle : Arkitekt
Visualiseringer : Udform
Bygherre : Sigma Entreprise
Projektstart : 2016
Status : Opføres fra 2020