SVEBØLLEBÆNKEN | DESIGN

LONE BACKS | Arkitekter blev kontaktet da Svebølle Skoles multisal med den stribede murstens-facade, tegnet af Stig Løcke fra Lone Backs | Arkitekter, skulle danne grundlag for et lys-eksperiment i innovationsprojektet Lighting Metropolis. Der skulle samtidig designes et betonmøbel til skolen forplads, med indbygget lys og følecensorer der kunne spille sammen med facadens nye belysning. Derved tegnede Lone Backs Svebøllebænken.

Svebøllebænken kom op og stå efter en workshop, hvor LONE BACKS | Arkitekter deltog sammen med andre interessenter – hvor mange gode input og ideer kom på bordet. Ideer om hvordan facaden og møblerne kunne forbedre trafiksikkerheden, gøre skolens forplads mere spændende og interaktiv, samt hvordan lyset kunne blive implementeret i undervisningen og elevernes dagligdag.

Designprocessen af Svebøllebænken gik i gang og med en god dialog med Gammelrand Beton a/s omkring konstruktion og Exlumi Consulting omkring belysningselementet, blev der skabt en funktionel betonbænk. Dennes simple udformning sikrer en god siddestilling, og flere af bænkene har fået indbygget både LED lys og berørings censor som kan styre lyset på facaden. Der er tre typer bænke der kan sætte i forlængelse af hinanden i forskellige opstillinger. Der har ligeledes været snak om bænkene vil kunne opstilles andre steder og evt. bruges som terrorsikring eller til andre multifunktionelle formål.

Projektet har skabt nyt liv foran Svebølle skole med både det interaktive lys og de nye sidde- og legemuligheder i betonbænkene.