HANDIKAPVENLIG OMBYGNING | PRIVAT BOLIG

LONE BACKS | Arkitekter bidrager med en handikapvenlig ombygning som denne, til Holbæk Kommunes ergoterapi med ombygninger til borgere, som i forbindelse med fysiske handikaps gives mulighed for at blive i eget hjem. Der er i disse tilfælde brug for rådgivning i forbindelse med handikapvenlige indretninger, tilgængelighed til boligen. Ligeledes med bistand og rådgivning til Holbæk Kommune i forbindelse med byggeriet.

I en handikapvenlig ombygning som denne, er der to små adskilte badeværelser, som er blevet lagt sammen til ét. Dette skaber et stort handikapvenligt badeværelse, som samtidig skal fungere som familiens eneste.

Det nye badeværelse er indrettet med korrekt venderadius i forhold til kørestolsbrug. Der er etableret loftslift og der er indtænkt generel brugervenlighed i udformningen af rummet. Således er der fald på gulvet uden kanter og indretning omkring brusearealet er indrettet med plads til at hjælpe og agere uden begrænsninger. Puslepladsen kan benyttes med de skiftende behov, der kommer over tid. Alt inventar er placeret og udvalgt for at imødekomme familiens nye behov og daglige brug.

I forbindelse med den handikapvenlige ombygning er der byttet rundt på anvendelsen af et par værelser og flyttet en væg. Dette har skabt plads til, at familien i værelset også her kan håndtere en loftslift og alle nødvendige hjælpemidler. Den nye væg er opført som lydvæg for at afskærme rummet mest muligt for omkringværende lyde.

I facaden skaber en ny dør adgang direkte ud fra værelset via rampe til eksisterende terræn. Dette skaber lettere adgang direkte mellem bil og værelse og yderligere ombygning af den eksisterende bolig blev undgået.